Faktatjek · Uddannelse og integration
Er uddannelsesintegrationen en succes eller en katastrofe?
Kræver kontekst
To debattører ser på de samme tal og når til modsatte konklusioner. Vi har tjekket Danmarks Statistik: Ikke-vestlige indvandrere i 30'erne tager lange videregående uddannelser lige så ofte som danskere.
Swipe eller brug pilene
Konklusion
Kræver kontekst
Indvandrere tager lange uddannelser lige så ofte som danskere, men mandlige efterkommere halter. Kvindelige efterkommere har næsten lukket gabet.
Kort fortalt
Men knap hver tredje mandlige efterkommer i 30'erne har kun grundskolen – dobbelt så mange som blandt mænd med dansk oprindelse.
Og kvindelige efterkommere har næsten lukket gabet: 61 % har en videregående uddannelse mod 64 % af kvinder med dansk oprindelse.
Begge har fat i noget – men ingen af dem hele billedet.
Metode og forbehold
- Alle tal er egne beregninger på Danmarks Statistiks tabel LIGEUB1 (befolkningens højeste fuldførte uddannelse), hele landet, aldersgrupperne 30–34 og 35–39 år lagt sammen.
- 30–39 år er valgt, fordi de fleste har afsluttet deres uddannelse i den alder. Det gør også sammenligningen mere fair, da efterkommere i gennemsnit er yngre.
- Lang videregående = LVU + ph.d. Videregående = KVU, MVU, bachelor, LVU og ph.d.
- Indvandreres uddannelse fra hjemlandet er delvis registreret via spørgeskema og kan være usikker. Andelen med uoplyst uddannelse er 1,5–1,9 % for ikke-vestlige indvandrere i 2025.
- Ikke-vestlige indvandrere omfatter også højtuddannede arbejds- og studiemigranter, hvilket trækker andelen med lang uddannelse op.




