Faktatjek · Indvandring fra muslimske lande
Steget med 124 procent – eller skåret ned til en tredjedel?
Kræver kontekst
Begge tal er blevet brugt om indvandringen fra muslimske lande under Mette Frederiksen. Og begge passer. Men de svarer på hvert sit spørgsmål.
Swipe eller brug pilene
Konklusion
Kræver kontekst
Begge tal passer, men de svarer på hvert sit spørgsmål. Og hvem der kommer, har ændret sig markant siden 2015.
Kort fortalt
Fra 2019 til 2024 steg antallet af indvandringer fra MENAPT-landene og Bangladesh med 124 %. Men 2019 var det laveste år i et årti – i 2015 var tallet næsten dobbelt så højt.
Og hvem der kommer, har ændret sig: Fra syriske flygtninge i 2015 til især iranske sygeplejersker og studerende fra Bangladesh i dag. Mange af dem rejser igen – flygtninge bliver typisk.
Metode og forbehold
- “Muslimske lande” = MENAPT (Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan, Tyrkiet; 25 lande efter den danske definition, inkl. Tchad) plus Bangladesh, som DF har inkluderet. Religion registreres ikke i dansk statistik.
- Slide 2: Ministeriets tal (svar til Folketinget 2025), som DF og TjekDet bruger.
- Slide 3–5: Egne udtræk fra Statistikbanken, VAN1AAR (indvandringer) og VAN2AAR (udvandringer), opgjort efter statsborgerskab. Derfor andre niveauer end ministeriets tal (fx 3.291 mod 4.805 i 2019) – ministeriets opgørelse dækker formentlig også personer med anden eller dansk statsborgerskab, men samme oprindelse. Retningen er den samme.
- Netto = indvandringer minus udvandringer for samme statsborgerskaber.
- Slide 6: Bosatte pr. 1. juli (3. kvartal) efter oprindelsesland, Statistikbanken FOLK1C, indvandrere og efterkommere. Andel af befolkningen beregnet med FOLK1E. Bangladesh er ikke medregnet, så tallene matcher ministeriets notat af 25.09.2025 (fx 174.511 indvandrere i 2019 mod ministeriets 174.495).






